Birkemosegård er et forholdsvis lille socialpædagogisk opholdssted for omsorgssvigtede børn og unge. Placeret i landlige omgivelser ved Næstved tilbyder vi et opholdssted især fra Sydsjælland. Vi giver nogle meget dejlige og trygge rammer for børnene og de unge. Vi har 4 tdl jord til stedet, og Birkemosegård giver således gode muligheder for udendørsaktiviteter af mange slags. Vi er for eksempel delvist selvforsynende med både grøntsager, æg og kød.
Børn og unge med psykiske og sociale problemer
Vi henvender os til børn og unge med psyko-sociale problemer. Omsorgssvigtede børn og unge med psykiske og sociale forstyrrelser af forskellig art, problemer med at knytte sig til andre mennesker, med at skabe sociale relationer. På Birkemosegård er vi særligt dygtige til at skabe tryghed for børnene og de unge, og vi arbejder med at etablere tillidsforhold, baseret på gensidig respekt, ærlighed og åbenhed.